Økonomi
Deltidsstuderende betaler selv en del af udgifterne til undervisning og administration. Den anden del yder staten som et tilskud til universitetet i form af et såkaldt taxametertilskud.
Betaling to gange årligt
Deltagerbetalingen opkræves pr. semester (dvs. halvårligt). Man binder sig således kun for et semester af gangen. Beløbets størrelse fremgår af den enkelte uddannelsesbeskrivelse her på hjememsiden. Ud over selve deltagerbetalingen vil der være udgifter til undervisningsmaterialer (og evt. til rejse, ophold og forplejning i forbindelse med seminarerne). Der er ikke moms på undervisning.
Forbehold for ændring af deltagerbetalingen
Statens tilskud til deltidsuddannelser fastsættes en gang årligt i Finansloven. Aalborg Universitet tager derfor forbehold for eventuelle prisændringer efter d. 1. januar 2012.
Udenlandske studerende
Bemærk, at der gælder særlige betalingsregler for udenlandske studerende. Følg linket til højre for yderligere information.
SVU
Som deltidsstuderende kan man ikke få SU, men man kan, hvis en række betingelser er opfyldt, søge om SVU, Statens Voksenuddannelsesstøtte. Følg linket i højremenuen for yderligere information om SVU.
Anden økonomisk støtte
Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling (SCKK) har nogle forskellige ordninger, hvor udvalgte målgrupper af ansatte i staten kan søge om økonomisk støtte til efter- og videreuddannelse, bl.a. gennem Kompetencefonden og CLOPU (medarbejdere i staten omfattet af CO10’s og LC’s aftale- og forhandlingskompetence). Læs mere her.
