Master of Public Administration
Master of Public Administration (MPA) er en videreuddannelse for nuværende og kommende ledere i den offentlige sektor, frivillige og faglige organisationer samt private virksomheder, der arbejder sammen med den offentlige sektor.
Formål
Målet er at videreudvikle deltagernes evne til at varetage ledelses- og udviklingsmæssige opgaver i og omkring en moderne offentlig sektor, herunder evne til:
- at gennemføre analyser i og omkring den offentlige forvaltning med henblik på at kunne identificere og beskrive behov for ændringer
- at kunne formulere strategiske og målrettede forslag til ændringer i politisk styrede eller regulerede organisationer
- at udvikle en forståelse for egne roller og handlemuligheder og herunder udvikle evnen til at gennemføre forandringer.
Målgruppe
Nuværende og potentielle ledere i den offentlige sektor, samt ansatte i frivillige organisationer, interesseorganisationer og private virksomheder, der har tæt samarbejde med den offentlige sektor fx i forbindelse med samarbejdsaftaler eller udliciterede opgaver.
Indhold
Masteruddannelsen i Public Administration består af et fælles første studieår og tre specialiseringsgrene på andet studieår. Første studieår bygges op om tre kernefag og fire udviklingstemaer. De gennemgående temaer er:
- forvaltningens ændrede rolle mellem borger og politiker
- forvaltningen som moderne serviceproducent
- forvaltningens internationalisering
- den kommunikerende forvaltning (herunder IT i forvaltningen).
Uddannelsens første år
På uddannelsens første år udbydes tre kernefag:
Disse tre fag udbydes også som enkeltfag, der løber over 1 semester. Hvert fag vægter 5 ECTS-point. Som enkeltfagsstuderende følger man undervisning sammen med de studerende, der følger hele masteruddannelsen. Du ansøger om optagelse ved at benytte det skema, der er gældende for hele masteruddannelsen.
Tværfagligt projekt
Første studieår afsluttes med et større projektarbejde. Arbejdet skal bygge på kernefagenes teorier, begreber og metoder, analysere en væsentlig problemstilling i eller omkring den offentlige forvaltning samt indeholde praktisk rettede forslag i forlængelse af analysen.
Uddannelsens andet år
På uddannelsens andet år specialiserer man sig inden for en af følgende tre linjer:
- Strategi og ledelse har fokus på samspil mellem samfundsudvikling og udvikling af den offentlige forvaltnings organisation og ledelse og kan karakteriseres som uddannelsens almene linje.
- Sundhedsvæsenets organisation og ledelse skal give nuværende og kommende ledere dybtgående indsigt i sundhedsvæsenets økonomiske, organisatoriske og ledelsesmæssige problemer og muligheder.
- Den kommunikerende forvaltning giver indblik i centrale faktorer og processer, der er væsentlige for at forstå og deltage i udviklingen af moderne offentlige forvaltningsenheder som kommunikerende organisationer.
Undervisningsform
Uddannelsen er tilrettelagt som deltidsstudium. Studieformen er en kombination af tværfagligt, problemorienteret projektarbejde, forelæsninger og seminarer.
Adgangskrav
Adgangskravet består af to dele; hhv. krav om et bestemt uddannelsesniveau samt krav om relevant erhvervserfaring.
Uddannelsesmæssigt krav
Følgende uddannelser er adgangsgivende til Master of Public Administration:
- en relevant akademisk bacheloruddannelse
- en relevant professionsbacheloruddannelse
- en relevant mellemlang videregående uddannelse
- en relevant diplomuddannelse gennemført som et reguleret forløb.
Du skal desuden besidde sproglige færdigheder i engelsk, der kvalificerer dig til at studere engelsksproget faglitteratur.
Relevant erhvervserfaring
Derudover skal alle ansøgere uanset uddannelsesbaggrund have mindst to års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse.
Dispensationsmulighed
Hvis du ikke har en af de ovenfor anførte uddannelser, og du mener at have tilsvarende og relevante forudsætninger, kan du søge dispensation for den uddannelsesmæssige del af adgangskravet. Der kan ikke dispenseres for kravet om relevant erhvervserfaring.
Uddannelsens omfang
Uddannelsen varer to år på deltid. Den er normeret til 60 ECTS-point svarende til ét studenterårsværk over to år. Man læser således 15 ECTS-point pr. semester.
Yderligere oplysninger
Studieleder Sanne Lund Clement (vedr. faglige spørgsmål)
Tlf. 9940 8190
E-mail: clement@epa.aau.dk
Afdelingsleder Lis Carlsen
Tlf. 9940 7333
E-mail: lic@dps.aau.dk
Øvrige spørgsmål
For spørgsmål vedrørende optagelsesproceduren, betaling m.v. kontakt Sekretariatet for Efter- og Videreuddannelse, tlf. 9940 9420, e-mail: evu@aau.dk.
Varighed, pris, ansøgning m.v.
Varighed: Februar 2013 - januar 2015
ECTS point: 60
Pris: 33.500 kr. pr. semester
Pris pr. enkeltfag på 1. semester: 11.500 kr.
Ansøgningsfrist: 1. november 2012
Ansøgningsskema: (tilgængeligt senere)
Studieordning for Master of Public Administration
Hjemmeside for Master of Public Administration
Brochure om Master of Public Administration
Forbehold for fejl, ændringer samt aflysning.
