Studieform

Du vil komme til at opleve en række forskellige aktivitetstyper, og du vil få erfaring med projektarbejdsformen. Du skriver opgaver og projekter - enten i en gruppe eller alene. Hvert semester afsluttes med skriftlige og/eller mindtlige eksaminer. Opgaver og projektarbejde rummer et praksisperspektiv, og der er en meget høj grad af selvbestemmelse hvad angår emnevalg og problemformulering. Du har således allerede på første studieår mulighed for at "tone" dine studier i retning af det specialiseringsområde på uddannelsens andet semester, der har din særlige interesse. Projektarbejdet på andet semester samt det afsluttende masterprojekt understøttes af din projektvejleder.

Kurser og andre studieaktiviteter
På seminarerne bliver du introduceret til de forskellige kurser, som uddannelsen rummer. Dette vil ske via forelæsninger, workshops, gruppearbejde og andre typer af aktiviteter. Der vil også være undervisning og vejledning, som introducerer og støtter projektarbejdet.

Seminarer og FirstClass
Seminarerne tilrettelægges forskelligt fra gang til gang og varer i reglen 2½ dag. Enkelte seminarer er dog kun af 1-1½ dags varighed. Mellem seminarerne foregår forskellige kursus- og studieaktiviterer, vejledning og projektarbejde via kommunikationssystemet FirstClass. Du vil blive introduceret til FirstClass på det første seminar.