HD - Erhvervsøkonomisk diplomuddannelse

Med en HD fra Aalborg Universitet får du en uddannelse, der er tilpasset samfundets udvikling og erhvervslivets efterspørgsel efter veluddannede medarbejdere.

HD er:

  • En efteruddannelse for dig, som har praktisk erfaring, men har behov for et bredere vidensgrundlag til at løse dine arbejdsopgaver.
  • En videreuddannelse for dig, som i forvejen har en uddannelse, men som ønsker at udvikle nye kompetencer - fx i forbindelse med et karriereskift.
  • Et uddannelsestilbud, hvor du kan få dækket skiftende kompetencebehov gennem hele din karriere.

HD-studiet er en samlet uddannelse, som er opbygget som to selvstændige forløb – en HD 1. del og en HD 2. del. Hver del tager normalt to år på deltid. HD 1. del er et erhvervsøkonomisk grundstudium, som giver adgang til alle HD 2. dels specialer.

Det er desuden muligt at læse flere HD-fag som enkeltfag.

På Aalborg Universitet udbydes tre specialiseringer på HD 2. del:

Se også HD-brochuren.

Der afholdes Informationsmøde i Aalborg tirsdag d. 22. maj 2012 om alle HD-uddannelser (nærmere information følger senere). Desuden afholdes der informationsmøde om HD 2. del i Finansiel Rådgivning i Aarhus onsdag d. 23. maj 2012 kl. 16.00 på Erhvervsakademi Århus, Sønderhøj 30, 8260 Viby J.