Adgangskrav og optagelse/udmeldelse

Adgangskrav
Der stilles altid krav om en adgangsgivende eksamen på gymnasialt niveau, hvor bestemte fag fra denne eksamen skal være på et bestemt niveau (A, B eller C). De fleste uddannelser stiller desuden krav om yderligere uddannelsesbaggrund. F.eks. har masteruddannelser generelt et adgangskrav om minimum bachelorniveau og 2-3 års relevant erhvervserfaring, mens adgangskravene til deluddannelser og kurser varierer fra en gymnasial eksamen til en bacheloreksamen. Se beskrivelsen for den enkelte uddannelse.

Der kan ofte dispenseres fra det uddannelsesmæssige krav, hvis man kan dokumentere, at man på anden vis har opnået tilsvarende kvalifikationer. Kravet om erhvervserfaring på master- og diplomuddannelserne kan dog ikke fraviges. (Se evt. højremenuen for yderligere information om dispensation).

Ansøgningsfrister
Ansøgningsfristerne er angivet under de enkelte uddannelsesbeskrivelser. Uddannelser med studiestart 1. september har oftest ansøgningsfrist omkring 1. maj/juni. Uddannelser med studiestart 1. februar har oftest ansøgningsfrist omkring den 1. november/december.

Efter fristen er du velkommen til at henvende dig til Sekretariat for Efter- og Videreuddannelse og få oplysning om eventuelt ledige pladser.

Ansøgningsskema
Ansøgningsskema kan downloades under beskrivelsen af den enkelte uddannelse.

Ansøgning og bilag
Foruden det udfyldte ansøgningsskema skal der altid vedlægges dokumentation for beståede eksaminer og for den erhvervserfaring, der stilles som adgangskrav. Dokumentation for erhvervserfaring kan f.eks. være kopi af ansættelseskontrakt, udtalelser, lønsedler mv. I beskrivelsen af den enkelte uddannelse vil det fremgå, om der kræves yderligere dokumentation, og om der skal vedlægges en motivationsbeskrivelse.

Dokumentation
Ud over de oplysninger, du skal give i ansøgningsskemaet, skal du altid medsende dokumentation for:

  • At du opfylder det påkrævede, adgangsgivende uddannelsesniveau eller tilsvarende
  • At du opfylder kravet om flere års relevant erhvervserfaring.

BEMÆRK, at det ikke er nok at sende et CV.

Orlov, udmeldelse og genindskrivning
Læs mere om orlov, udmeldelse og genindskrivning her.